Kunst udført til dette sted

Udsmykning af Sundhedshuset Albertslund - Uden titel (Rytmiske forskydninger/rød, gul, grøn, blå og sort),

Thorgej Steen Hansen
2019
Sundhedshuset Albertslund Sundhedshuset Albertslund Skolegangen 1 2620 Albertslund Danmark
Om værket

Kunst i bevægelse

"Jeg har udformet en udsmykning, der hele tiden forandrer sig, forskyder sig og inviterer til bevægelse, men som samtidig kan opleves i detaljen. Fx imens man sidder på motionscykel, dyrker yoga, holder en lille kaffepause eller bare går og venter på, at det bliver ens tur til at træne"

Sådan siger billedkunstner Thorgej Steen Hansen om det omfattende kunstværk, han har skabt til Sundhedshuset Albertslund.

Kunsten er integreret i huset og folder sig ud på vægge og søjler i træningsafsnittet på 1. sal og på en tilstødende trappe fra 0-5. sal, der bruges til genoptræning. Fra neutral hvid til intense farver Sundhedshuset er dagligt fyldt med aktiviteter som genoptræning, fællesspisning, fit for kids, bankospil, mødregrupper, politiske udvalg, ældreklubber m.m. Da sundhedshuset stod færdigt i 2015, var der arbejdet med farvesammensætningen. Alligevel var der nogle lidt glemte områder. I disse områder er de hvide vægge nu erstattet af et rytmisk farvemylder i grundfarverne i rød, gul, grøn, blå og sort. Farver man fx genkender fra sport og bevægelse. Fra optegninger på gulvet i sportshallen, fra madrasser og bolde til gymnastik og sågar i de olympiske ringe.

Geometri og symboler

Flere steder bliver der skabt 3D-agtige effekter, der giver fladerne nyt liv og sætter gang i fantasien: Vinduerne ved trappen ’stikker ud’ fra væggen. Søjlerne i Spejl- og Flexsalen står og vrider sig. Mens de store gule, røde og grønne flader måske bliver huse langs en villavej.

Overalt kommer geometriske grundformer til syne: Trekanter, rektangler, cirkler, trapezer og kvadrater.

Kunst fra kælder til kvist

Kunstværket er samlet set en ’totalinstallation’. Det kan opleves som en ubrudt helhed fra kælder til kvist, men også i selvstændige brudstykker alt afhængig af, hvor i huset man støder på værket. Overalt strækker kunsten sig helt ud i hjørnerne – både på de enkelte flader og i huset. Øjnene og kroppen opfordres til at følge med.

Hvorfor kunst i et sundhedshus?

I sundhedshuset er man bevidst om, hvordan de fysiske rammer påvirker de daglige brugere af huset. Leder af Sundhedshuset Mette Gerhard forklarer:

"Kunst kan være med til at skabe liv og motivation og dermed bidrage til et godt og sundt liv. Helt konkret når hofteopererede lige vil nå længere op ad træningstrappen for at se, hvad der gemmer sig om hjørnet.”

Hun tilføjer: ”Vi har fået et kunstværk, der signalerer bevægelse og energi. Det understøtter dermed den opgave, som vi varetager med genoptræning i Sundhedshuset.”

Tekstuddrag, Kunst i Albertslund Sundhedshus

Title: Udsmykning af Sundhedshuset Albertslund - Uden titel (Rytmiske forskydninger/rød, gul, grøn, blå og sort),
Department: Kunst udført til dette sted
Object Number: SKFA-SKBL30.2016-0057
Type: Integreret kunst
Dimensions: Variable mål
Date: 2019

Danish Institutions with public access in Denmark and abroad, can apply for a loan of artworks through the Danish Arts Foundation. The artworks are created by some of the best artists in Denmark. The artworks are bought for public areas where many people pass through on a daily basis. These areas include schools, hospitals and other public institutions and buildings.

As a principle, the artworks are lended out in a period of maximum ten years.

Read more about lending out of artworks.

ACCESSIBILITY

Available for loan
Cannot be visited
Read more about the program

LOCATION

PICTURES (15)

PART OF FOLLOWING THEMES (1)

Powered by eMuseum
Udskriv
Forstør tekst
Læs tekst højt