Hjerteblomst med Hvide Støvdragere

Jytte Kløve
2015
Kunstneren om værket

Hvilke tanker/overvejelser ligger der bag dette værk?

Hjerteblomst med Hvide Støvdragere tager afsæt i den serie af smykker, jeg skabte i forbindelse med mit 40 års jubilæum for mit guldsmedeliv i Kongens Lyngby, i 2015. Jeg fortolkede dengang den påvirkning, som skuddene ved Krudttønde og Synagogen i København d.14. februar 2015 havde bevirket. De første brocher i serien havde titler som fx Gul Blomst hvor Kuglerne Faldt og Sort blomst med Blå Støvdragere. Projektet fik titlen Ytringsfrihed. Fortolkningen fandt sted i mit ordløse sprog, som er smykker og blev vist på En Levende Udstilling, båret af 9 mennesker.

Hvordan kan værket ses i forhold til dit øvrige arbejde?

Hjerteblomst med Hvide Støvdragere lægger sig smukt til rette op ad trådarbejder, som jeg i en årerække har skabt med inspiration fra naturen og særligt blomster. Blomstermotivet opstod første gang, i forbindelse med en invitation til en udstilling i Lisse i Holland, hos den internationalt kendte blomsterløgsvirksomhed Keuchenhoff, i 2005. Statens Kunstfond erhvervede året efter blandt andet en Tulipanbroche fra denne serie af smykker. Senere i 2009 udførte jeg en række spinklere blomsterbrocher, til en udstilling Saxifraga og Vide Vidder på Galleri Svalbart i Longairbyen. Udstillingen fandt sted sammen med maleren Aino Grib, som boede på Svalbart.

Hvilke materialer og/eller teknikker har du brugt?

Forud for udførelsen af Hjerteblomst med Hvide Støvdragere er gået en skitse – et oplæg udført i blomstertråd, hvorved jeg kan 'tegne en form' i tre dimensioner. Brochen er udført i let fjedrende guld 585, og indfattet med 7 brillanter hver á 0.05 ct TW VVS.

Se mere i følgende link: https://www.youtube.com/watch?v=0OeBBa8MJek&feature=youtu.be

Title: Hjerteblomst med Hvide Støvdragere
Department: Smykker
Object Number: SKFK-2018-003
Type: Broche
Material: Broche udgjort i guld 585 og indfattet med 7 brillanter tilsammen 0.35 ct TW VVS
Dimensions: 4.6 cm x 5.5 cm x 2.2 cm
Place of purchase: Kunstneren selv
Date: 2015

LOCATION

PICTURES (1)

Powered by eMuseum
Udskriv
Forstør tekst
Læs tekst højt