Kunst udført til dette sted

Uden titel

Pernille With Madsen
2015
Center for Sundhed Center for Sundhed Stationsvej 35 7500 Holstebro Danmark
Pernille With Madsen Udsmykning i tre dele, Center for Sundhed Holstebro
Til det nybyggede Center for Sundhed Holstebro har billedkunstneren Pernille With Madsen skabt tre kunstværker, der fungerer som integrerede elementer i bygningen. Straks man kommer ind ad døren og befinder sig i bygningens atrium, står man på et råt betongulv med cirkler og kvadrater i farvet beton og marmor. Når man fortsætter videre op på de øvre etager for at besøge en af de mange afdelinger dér, bliver man opmærksom på et område af væggen, der er bearbejdet som et relief af udskårne ellipseformer med en baggrund af bladguld. Og har man i stedet et ærinde i Gråkjær Arena, går man i en passage langs et vævet tæppe, der minder om et forløb af filmiske sekvenser.

Pernille With Madsens udsmykning er med andre ord en del af oplevelsen ved at færdes i Center for Sundhed. Alt efter hvordan man bevæger sig rundt i bygningen, vil man møde de tre værker og den sammenhæng, de udgør.

Det er for eksempel et væsentligt fællestræk ved værkerne, at Pernille With Madsen har overført klassiske greb for ud-smykning til nutiden. Specielt barokperiodens geometriske marmorgulve, forgyldte vægrelieffer og vævede tapeter har en inspiration for udformningen af de tre værker. Man kan se dette som en måde at tilføre bygningen en historisk dimension, hvilket for eksempel giver sig til kende i anvendelsen af materialer, hvor marmor sidestilles med beton, bladguld med gipsplade og det vævede tapet med digitalt fotografi. Eller i måden hvorpå den strenge orden, der kendetegner barokkens anvendelse af geometri, er sat i bevægelse og nu angiver mange mulige former for orden.

Dette kan opleves som et frirum for den der færdes i bygningen. For, med Pernille With Madsens egne ord, så er det ganske givet ‘en almen menneskelig ting at overveje systemer. Ikke nødvendigvis som en bevidst handling, men som en simpel form for meditation. På den måde får man en pause fra at tænke på noget konkret eller praktisk, og kan i stedet tænke på noget abstrakt, der har en egen logik, og som man ikke behøver at finde resultatet på’.

Gulvet

Flydebeton, stålskinner og marmor

- Et irregulært mønster i gulvet, lavet med et luftfotografi som forlæg. Luftfotografiet forestiller marker der er vandet med et system der giver runde marker (Center Pivot Irrigation). På den måde opstår et kulturlandskab, der ligner et konkretistisk maleri, men formet uden anden intention end praktiske omstændigheder (vandings-system og ejendomsforhold)

Gulvet er opdelt i et usynligt grid, der er udfyldt på forskellig vis med cirkler og kvadrater. Man ser et irregulært mønster, der ikke har nogen fast afgrænsning, men som flyder ud i det øvrige gulv. Man kan sige, at mønsteret er flydende i sin form, der kan udvides og ændres i tanken, når man ser på det.

Relieffet

Perforerede gipsplader og bladguld

Relieffet er som en sværm af ellipseformer i forskellige størrelse, der giver flere rumlige virkninger. Helt konkret er der hul i pladerne, så man kan se ind bag ved. Men derudover kan ellipserne opleves som cirkler set i perspektiv, ligesom størrelsesforskellen på ellipseformerne gør, at man kan se dem som henholdvis langt væk og tæt på.

Tæppet

Jacquard-vævning i uld

Tæppet er et vævet tapet, hvor man ind imellem har illusionen af at se ind i andre rum. hvilket virker på den måde som en udvidelse af rummet. Tæppets bærende elementer er tegning og digitalt fotografi, og dets lys/skygge-virkninger, smelter på visse tider af dagen sammen med lyset fra vinduerne over for og giver en dobbelt-virkning.

Title: Uden titel
Department: Kunst udført til dette sted
Object Number: SKFA-SKBL30.2014-0134
Type: Integreret kunst
Material: 1. Et gulv i Atrium 2. Et vægtæppe 3. Et akustisk væg-billede.
Date: 2015

Danish Institutions with public access in Denmark and abroad, can apply for a loan of artworks through the Danish Arts Foundation. The artworks are created by some of the best artists in Denmark. The artworks are bought for public areas where many people pass through on a daily basis. These areas include schools, hospitals and other public institutions and buildings.

As a principle, the artworks are lended out in a period of maximum ten years.

Read more about lending out of artworks.

ACCESSIBILITY

Available for loan
Cannot be visited
Read more about the program

LOCATION

PICTURES (19)

PART OF FOLLOWING THEMES (1)

Powered by eMuseum
Udskriv
Forstør tekst
Læs tekst højt