Tyske Drømme

En fortættet, nærmest ulmende atmosfære. Den erindrede bevidsthed om et rum, der slutter sig om vores krop. En sammensmeltning af ude og inde, arkitektur og natur, er det, vi møder i Anette Harboe Flensburgs (f. 1961) maleri Tyske Drømme.

Rummet synes på én gang diffust og konkret. Mange associationer trænger sig på. Camouflagestoffets organiske former fører tanken til natur såvel som til krig og militær, og danner på denne måde en kontrast til rummets fløjlsbløde, men forladte idyl. Som et mægtigt forhæng danner det udviskede mønster en arkitektonisk ramme om maleriets imaginære rum. Det spejler sig i rummets synlige flader, fylder det op til randen og bliver en uigennemtrængelig masse, der dæmper, slører og skjuler.

Titlen Tyske Drømme henviser til, at maleriet er malet under indflydelse af den østtyske forfatter Christa Wolfs dagbøger, som beskriver de tvetydige følelser, der ledsagede livet bag jerntæppet efter anden verdenskrig. På lignende vis synes maleriet at udforske grænsen mellem virkelighed og erindring, mellem det private - i form af maleriets interiør, der kan ses som en metafor for et ”jeg”, og det politiske – i form af camouflagestoffet, hvis associationer peger ud mod den historiske virkelighed.

En anden betydelig inspirationskilde for kunstneren er den japanske litteraturtradition, herhjemme bedst kendt gennem forfatteren Haruki Murakami, som i sine bøger gør kraftigt brug af forskydninger af det dagligdags, reelle univers. Også i Flensburgs maleriske univers oplever vi et virkelighedsskred, der åbner huller ind til drømmens og erindringens verden. På denne måde kredser maleriet om en grænseproblematik, der bevæger sig på mange niveauer.