"Man kan sammenligne min måde at lave film på med den måde, klassiske malere laver et maleri på: Først tegnes studier af detaljer og komposition, så en fin blyantsskitse på det udvalgte format, og derefter arbejder man sig op, langsomt, jævnt, grundigt og over hele lærredet, lag på lag, indtil det sidste lag maling fremhæver de mest virtuose detaljer, skygger, blikke. Det svarer til at skrive et manuskript for en hel film, bearbejde dette manuskript, redigere i det, skrive om og derefter caste skuespillere, øve dialoger, finde locations, kostumer, filmhold, optage, klippe, farvekorrigere"