Foto: Ole Akhøj

35 tallerkner

Anne Tophøj
2016 / Hovedstaden
Udenrigsministeriet - herunder også ambassaden i Washington Ambassaden i Washington København K, 1448 Danmark
Kunstneren om værket

Der er lagt nogle åbninger ind i processen, som giver tilfældet mulighed for at spille ind.

Hvilke tanker/overvejelser ligger der bag dette værk?

Tallerknerne er resultat af en række forsøg med at bruge gængse keramiske metoder, teknikker og materialer på en anden måde end man plejer at gøre. Der er lagt nogle åbninger ind i processen, som giver tilfældet mulighed for at spille ind. Dels ud fra overvejelser om kvaliteterne ved gammeldags håndværk kontra industriel storproduktion, og hvad kunsthåndværk egentlig er for noget, og dels ud fra et ønske om en løsere stelkarakter, en anden variation og forskellighed i det dækkede bord end man traditionelt har dyrket. I dette tilfælde kom tallerknerne til at have et slægtskab med en traditionel tallerken med riflede kanter, som de fleste kender og mange har spist af. Det ser jeg som et lykketræf!

Hvordan kan værket ses i forhold til dit øvrige arbejde?

Jeg har i flere år arbejdet med dels at lade produktionsprocessen være bestemmende for hvordan produktet ser ud, og dels at lægge nogle tilfældigheder ind i processen, som gør at produktet varierer mere eller mindre fra det ene til det andet. Det er et værk der forholder sig til centrale temaer i mit arbejde, måltidet, spisning, brug, stel, materiale, teknik, produktion, metode…

Hvilke materialer og/eller teknikker har du brugt?

Tallerknerne er centrifugerede i en gipsform på en drejeskive. Lavet i porcelænsstøbeler. Glaserede med en glasur der trækker sporene fra produktionen frem, og som falder ret forskelligt ud fra den ene tallerken til den næste.

Titel: 35 tallerkner
Ordning: Deponeret kunst
SKF/SKFA/SKFK-nummer: SKFK-2017-014
Type: Keramik
Materialer: Porcelæn
Dimensioner: Ca 25 – 30 cm i diameter.
Indkøbssted: Indkøbt hos Anne Tophøj
Produktionsår: 2016

TILGÆNGELIGHED

Kan ikke lånes
Kan ikke besøges
læs mere om ordningen

GEOGRAFISK PLACERING

billeder (1)

Foto: Ole Akhøj
Powered by eMuseum
Udskriv
Forstør tekst
Læs tekst højt