Flora Oblitus

Pernille Mouritzen
2016
Kunstneren om værket
"Der er både noget meget privat ved smykker; de knytter sig ofte tæt og personligt til folks historie og de har tit stor symbolsk værdi. De repræsenterer samtidig et meget bevidst blik"

FLORA OBLITUS / Ukendte blomster

I smykkeserien FloraOblitus er mit fokus på mødet mellem naturligt og det konstruerede, og i det møde arbejder jeg, med begreber som ægte, kunstig, naturlig, skønhed og længsel.

I mit eget univers af Frankenflora/fauna, manipulerer og genskaber jeg naturen. I et øjebliks skabertrang gør jeg det skønne skønnere og udformer monstersmykker, tæt op ad et traditionelt udtryk. Alt imens jeg reflekterer over menneskets leg som gud, i et evig begær efter mere. ´

Hvordan kan værket ses i forhold til dit øvrige arbejde?

Det tilbagevendende tema i de fortællinger jeg arbejder med, omhandler smykkers grundpræmis i form af deres rolle i konstruktion af identitet. Der er både noget meget privat ved smykker; de knytter sig ofte tæt og personligt til folks historie og de har tit stor symbolsk værdi. De repræsenterer samtidig et meget bevidst blik, der handler om aflæsning af status og som signalerer tilknytningsforhold og identitet. Smykker er på kroppen, og kroppen er omdrejningspunktet for dem. En del af den fortælling jeg arbejder med, handler om det at smykke sig. Der er for mig noget arkaisk i menneskets trang til at smykke sig.

Mine smykker er ofte en del af en større fortælling. Tanken har været at understøtte og udbrede betydningen af smykker, som fortællende og symbolbærende objekt, som ét af mange virkemidler mennesker bruger, til at skabe mening og sammenhæng i verden.

Hvilke materialer og/eller teknikker har du brugt?

Jeg arbejder rimeligt klassisk med smykker i form af kropsrelaterede fortællinger. Jeg arbejder med teknikker og materialer i guldsmedefaget, som jeg kan undersøge og eksperimenterer med. Som sprog i denne fortælling, har jeg benyttet masseproduceret voks sammen med electroformede dele, og støbt dem i sølv.

Smykkerne er fattet med alle slags sten. Fatningerne har iboende referencer qua deres traditionelle brug i andre epoker og sammenhæng. Disse referencer opløses i kraft af deres mængde, og anes blot i det spindelvæv af linier der danner den nye form. Ligesom i serien City-scapes, bliver det masseproducerede opløst og genskabt til et eget udtryk og en ny fortælling så mødet mellem noget meget mekanisk. bliver til en abstrakt og poetisk fortælling.

Title: Flora Oblitus
Department: Smykker
Object Number: SKFK-2018-002
Type:
Material: Sølv og blandede ædelstene
Dimensions: 8,5 x 7,5 x 4 cm
Date: 2016

LOCATION

PICTURES (1)

Powered by eMuseum
Udskriv
Forstør tekst
Læs tekst højt