Foto: Anders Sune Berg
Kunstneren om værket
"Jeg ser verden som fuldstændigt overtaget af mennekets herrredømme over naturen. Dette forhold kan ses afspejlet, i næsten alle afkroge af virkeligheden. I dette billede forsøger jeg at vise, det både lidt absurde men også æstetisk fascinerende i, at mennesket med maskiner omdanner markens planter til præcise og ens firkantede klodser"

Hvilke tanker/overvejelser ligger der bag dette værk?

Jeg ønsker at skabe et billede af virkeligheden, som er retvisende. Det vil sige, at jeg prøver at finde motiver som siger noget om vores verden i dag, både hvad angår samfundsforhold og kunst. Jeg ser verden som fuldstændigt overtaget af mennekets herrredømme over naturen. Dette forhold kan ses afspejlet, i næsten alle af kroge af virkeligheden. I dette billede forsøger jeg at vise, det både lidt absurde men også æstetisk fascinerende i, at mennesket med maskiner omdanner markens planter, til præcise og ens firkantede klodser der står jævnt fordelt, udover en flade. Naturen bliver omdannet til at ligne teknologi - skarpe og lige linjer og former, kommer til at dominere selv i naturens kaos.

Hvordan kan værket ses i forhold til dit øvrige arbejde?

Jeg har i mange år arbejdet med, at prøve at udfordre og forny landskabsmaleriet ved, at prøve at se landskaberne på en ny måde.

Jeg prøver ikke så meget, at tale om dansk idyl eller naturens storhed og skønhed eller lignende følelsesladede emner. Men jeg prøver på, at se hvordan mennesket og naturen hænger sammen - hvordan kloden påvirkes af mennesket, og hvordan det enkelte menneske igen påvirkes af naturen. Jeg har derfor arbejdet med mange forskellige eksperimenter ift. landskabsmaleriet som genre, og dette eksempel er inspireret af min fascination af balancen imellem det figurative motiv, der på den ene side er rumligt og genkendeligt, på den anden side, har  indbyggede abstrakte formelle kvaliteter, i alle de menneskeskabte teknologiske elementer i naturen samt i detaljerne, der opløser sig i abstraktioner. Det faktum at fokuset på motivets enkelte dele og detaljer, hvor afgrænsede og kontrollerede de end måtte ønskes at fremstå, i maleriet fortoner sig, i det fysiske materiale i malingen og bliver til en slags malerisk krop. Det naturlige kaos og diversitet , som man må sige at menneskeheden forsøger at udslette i naturen, vender tilbage i maleries pandemonium.

Hvilke materialer og/eller teknikker har du brugt?

Det er malet på en ret almidelig måde som et traditionelt oliemaleri, malet på hørlærred og opspændt på træblindramme.

For at kunne komme et stykke vej i forhold til, at lave en skitse og få placeret de vigtigste elementer, benytter jeg acrylmaling i de indledende faser, som er hurtigt tærrende, og herover benyttes oliemaling til resten. Maleriet er lavet i mange lag. Jeg bruger en særlig skraveringsteknik til at at skabe felter, der både har farve og tone men også giver en struktur, der efterligner de naturlige elementer f.eks. stubmarker eller halm, som er i motivet. For at skabe skarpe overgange bruger jeg af og til tape til afdækning.

Title: Høstet Mark
Department: Deponeret kunst
Object Number: SKF-2018-009
Type: Maleri
Material: Malet på acrylgrunderet hørlærred, opspændt på træblindramme. Acrylmaling i de indledende faser og herover benyttes oliemaling til resten. Maleriet er lavet i mange lag. Til opblanding af oliemalingen er brugt enten bleget linolie med siccativ eller i de afsluttende faser koldpresset tidselolie med siccativ. Der er afsluttende brugt små mængder af retouch fernis på matte områder.
Dimensions: 190 x 150 x 5 cm
Place of purchase: Søren Martinsen
Date: 2017

Danish Institutions with public access in Denmark and abroad, can apply for a loan of artworks through the Danish Arts Foundation. The artworks are created by some of the best artists in Denmark. The artworks are bought for public areas where many people pass through on a daily basis. These areas include schools, hospitals and other public institutions and buildings.

As a principle, the artworks are lended out in a period of maximum ten years.

Read more about lending out of artworks.

ACCESSIBILITY

Available for loan
Cannot be visited
Read more about the program

LOCATION

PICTURES (1)

Foto: Anders Sune Berg
Powered by eMuseum
Udskriv
Forstør tekst
Læs tekst højt