Kunst udført til dette sted

Uden titel

Esben Klemann
2017 / Region Hovedstaden
Hans Rømer Skolen Hans Rømerskolen Hans Rømersvej 27 3720 Aakirkeby Bornholm Danmark
Om værket
Beton bliver brugt meget, fordi det er billigt, robust og fleksibelt – men det bliver næsten altid brugt i meget stramme former, og måske synes mange derfor, at beton er lidt trist.”Mine skulpturer må gerne sætte fut i fantasien! Det hele behøver ikke være så firkantet. Det gælder både den måde, vi tænker verden på og helt konkret den måde, vi bruger beton på! Mine skulpturer forestiller ikke noget som sådan eller måske forestiller de det hele?.”

Vi kender alle sammen materialet beton. Vi møder det hver dag; på fliser, i bygninger, mure, afspærringer osv.  Beton bliver brugt meget, fordi det er billigt, robust og fleksibelt – men det bliver næsten altid brugt i meget stramme former, og måske synes mange derfor, at beton er lidt trist. Esben Klemann har brugt beton helt anderledes for at vise, at beton kan meget mere end at være gråt og firkantet. Han vil gerne lege med det, vi kender - overraske os, skabe billeder og stemninger i hovedet.

Esben har lavet et landskab af betonskulpturer i et gårdrum, der i forvejen er fyldt med betonfliser. Gårdrummet er næsten som et udendørs værelse midt i skolen. Samtidig ligger det trukket tilbage fra trafikken indenfor på gangen. Indefra kan man kigge ud på skulpturerne. Og udenfor kan man gå på opdagelse i skulpturerne, røre dem og måske klatre på dem.  Det er næsten som om, at skulpturerne vokser op af fliserne eller er ved at smelte ned i dem ligesom smør på en varm pande - eller vand, der koger. Formerne er bløde, runde og legende midt i alt det firkantede og geometriske. 

Se mere om værket i skitseforslaget til højre på siden

Title: Uden titel
Department: Kunst udført til dette sted
Object Number: SKFA-SKBL31.2016-0009-b
Type: Integreret kunst
Material: Beton
Date: 2017

ACCESSIBILITY

Not available for loan
Cannot be visited
Read more about the program

LOCATION

PICTURES (2)

PART OF FOLLOWING THEMES (2)

Powered by eMuseum
Udskriv
Forstør tekst
Læs tekst højt