Kunst udført til dette sted

Hvis du ikke ved, hvor du skal hen, vil alle veje føre dig dertil

Anders Bonnesen
2017
Flegmade Flegmade 7100 Vejle Danmark
Kunstneren om værket

Min idé til en udsmykning af Flegmade kan beskrives simpelt: En 'krydsogtværs' af hvide betonfliser på hele den højre side af gaden (set fra kunstmuseet/centrum). "Bogstavfliserne" udføres enten som Graphic Concrete, eller med sandblæsning, i begge tilfælde som hvid beton med granit-tilsætning, som vil fremstå sort/grå (vejrafhængigt). De to udtryk er næsten ikke til at skelne fra hinanden, og slidstyrken er i begge tilfælde høj, så det endelige valg vil afhænge af en økonomisk vurdering. Hvor der ikke er 'bogstavfliser', er der almindelige grå betonfliser eller beplantning.

"Krydsogtværsen" begrænser sig ikke til et almindeligt fortovs bredde, men bugter sig med varierende bredder gennem hele det område, der skal brolægges, som et sammenhængende forløb. 'Ordgrupperne' adskilles dog.

Ordgrupperne i krydsogtværsen er diverse litterære citater om det at gå, finde vej, orientere sig m.v. sat op som krydsogtværser, så de læses ikke (nødvendigvis) i den oprindelige rækkefølge, men kan læses i mange nye rækkefølger, som danner et væld af betydninger.

Hvorfor krydsogtværs - hvorfor ord?

Der er generelt uforholdsmæssigt meget sprog i billedkunst (uforholdsmæssigt i forhold til, at den jo netop er billedkunst), hvilket skyldes min fascination af afstanden mellem sproget og verden; på den ene side kan vi ikke (tænke med) andet end sproget, på den anden side er sproget jo på mange måder utilstrækkeligt.

Mere specifikt, i denne forbindelse, er den billedlige association jo oplagt: Scrabble/Kriblekryds, Word Feud, krydsogtværs osv., benytter tiles, fliser, som fortorvet gør det og lægger stier/veje ud med disse, som læseren/spilleren går ad.

Det er også interessant, omend måske en sidebemærkning, at f.eks. Scrabble faktisk har en arkitektonisk struktur, for så vidt som spillet ofte starter fortættet omkring midten (bykernen) og bliver mere spredt mod spillebrættets kanter.

Vandringsmotivet (det at bevæge sig igennem et landskab, en by, labyrint etc.) er hyppigt brugt i litteraturen, fordi det måske svarer til læserens rejse gennem bogen - og i bredere forstand vores rejse gennem livet. Tænk blot på Inger Christensens børnebog (som naturligvis trækker på minder fra hendes egen barndom i Vejle) hedder Den store ukendte rejse. Inger Christensen indgår naturligvis i overvejelserne, ikke så meget fordi hun er fra Vejle, som fordi hun er en af de største skikkelser i dansk litteratur - men der vil være utallige stemmer, og de vil ikke være angivet.

Hvis jeg står alene i sneen, bliver det klart, at jeg er et ur. Hvordan skulle evigheden ellers kunne finde rundt - Inger Christensen.

Fodgængeren/læseren vil hele tiden konstruere nye sammenhænge og betydninger. Både stedets og værkets betydning holdes dermed åbne for de mennesker, der bruger det/passerer igennem Flegmade.

Læs mere om værket i skitserepræsentationen til højre.

 

Title: Hvis du ikke ved, hvor du skal hen, vil alle veje føre dig dertil
Department: Kunst udført til dette sted
Object Number: SKFA-SKBL30.2016-0115
Type: Integreret kunst
Material: Betonfliser - graphic concrete eller sandblæst
Date: 2017

Danish Institutions with public access in Denmark and abroad, can apply for a loan of artworks through the Danish Arts Foundation. The artworks are created by some of the best artists in Denmark. The artworks are bought for public areas where many people pass through on a daily basis. These areas include schools, hospitals and other public institutions and buildings.

As a principle, the artworks are lended out in a period of maximum ten years.

Read more about lending out of artworks.

ACCESSIBILITY

Available for loan
Can be visited
Read more about the program

LOCATION

PICTURES (9)

DOCUMENTS (1)

PART OF FOLLOWING THEMES (1)

Powered by eMuseum
Udskriv
Forstør tekst
Læs tekst højt