Foto: Hanne Bat Finke
Foto: Hanne Bat Finke
Foto: Hanne Bat Finke
Foto: Hanne Bat Finke
Kunst udført til dette sted

En raRbat

Hanne Bat Finke
2017
Kunstneren om værket

En raRbat

Rabatten langs den 1 km lange sti mellem Bovrup og Varnæs udfylder en rationel funktion som adskillelse mellem vej og sti samt nedsivning af vand. Det er sådan, vi er blevet vant til at opleve en rabat.

Strækningen mellem de to landsbyer udgør det eneste utæmmede element  i det store, kultiverede produktionslandskab. Fra marts til oktober forvandles den grønne profil fra gult, afsvedent saltet græs til en "vildmark" af dominerende græsser, stædige tidsler, vilde brombær og agerpadderokke, der helt forandrer den rumlige oplevelse gennem det bølgende terræn.  Det nære landskab, man her oplever i en grøftekant og borgernes ønske om mere frodighed og oplevelser langs stien har været  afsættet for en kunstnerisk bearbejdning.

Danmark har vejrabatter svarende til et areal på størrelse med Ærø. Arealer der har stor betydning for fugle, insekter og vilde blomster midt i et rationelt opdyrket landskab bestående af monokulturer, der er en af årsagerne til bier og blomsters tilbagegang.   Bier og blomster er  to meget grundlæggende byggesten i vores økosystem og dermed eksistensgrundlag. Med værket raRbat er det ønsket at  sætte fokus på forvaltningen af landskabet og stimulere nysgerrigheden efter at lære af naturens egne processer. At lære af en mikroverden, der på den ene side er så lille, at den betragtes som uanselig, men på den anden side er lige så afgørende som makro-teknologiske nyopdagelser.

Under luppen  er blomsternes indre er et særligt studie af geometri, støvdragere og farveaftegninger, i gentagne, ensartede knopper og sirlige bladmønstre . Agersnerlen er en af  vilde blomster, der med sin stædige, snyltende natur stadig er at finde i rabatterne. Planten er umådelig graciøs og blomstrer i rigt mål henover hele sommeren. Selve blomsten, der med sine lysende kronblade danner en femkant, drejer sig intelligent mod solens position henover dagen og folder sig sammen i en sirlig snoning til godnat, når mørket falder på. Dette har været afsættet for en landskabskunst i grøftekanten mellem Bovrup og Varnæs: Agersnerler indstøbt  i akryl. En femkant i en firkant. Selve materialet akryl er dannet af kæder af organiske forbindelser mellem tre grundstoffer, der gør den særligt robust og UV bestandig. Materialet, der betragtes som et naturmateriale, er otte gange stærkere end glas. Natur og teknik samles her i en fast form, som abstraktioner over den vilde plante, der med deres overstørrelse, ensartede præcise position mod solen og glasklare materiale har til formål at minde os om vores tilstedeværelse i et sårbart økosystem.

I rabatten udsåes også enårige og flerårige urter, der kan tiltrække bier og skaber en ny farverig forbindelse mellem landsbyerne.

En raRbat er blevet til.

Title: En raRbat
Department: Kunst udført til dette sted
Object Number: SKFA-SKBL30.2014-0127
Type: Integreret kunst
Material: Beplantning og akrylstøbte snerler
Dimensions: Langs 1 km cykelsti
Date: 2017

Danish Institutions with public access in Denmark and abroad, can apply for a loan of artworks through the Danish Arts Foundation. The artworks are created by some of the best artists in Denmark. The artworks are bought for public areas where many people pass through on a daily basis. These areas include schools, hospitals and other public institutions and buildings.

As a principle, the artworks are lended out in a period of maximum ten years.

Read more about lending out of artworks.

ACCESSIBILITY

Available for loan
Can be visited
Read more about the program

LOCATION

PICTURES (4)

Foto: Hanne Bat Finke
Foto: Hanne Bat Finke
Foto: Hanne Bat Finke
Foto: Hanne Bat Finke
Powered by eMuseum
Udskriv
Forstør tekst
Læs tekst højt