Kunst udført til dette sted

Mothers – Others

Marika Seidler
2013
Kunst i tv'et

Kom helt tæt på livagtig siilikonebabyer og deres dukkeejere, når Marika Seidler i værket Mothers – Others undersøger den nære relation melllem "mødrene" og deres "babyer".

Hvad sker der, når videokunst bliver vist i tv’et? Når kunstnere laver videoværker til tv’et og andre digitale medier? Og hvad sker der, når det brede publikum møder kunsten i hjemmet, eller når de er på farten; når kunsten kommer til dem og ikke omvendt? 

Det undersøger projektet tvKUNST gennem 20 videoværker skabt af 20 samfundsengagerede kunstnere. Ved at klikke på linket 'Video og lyd' på denne side kan du se Marika Seidlers bidrag – værket Mothers – Others.

    

OM VÆRKET

Mød en række dukkeejere med nogle ganske særlige dukker: silikonebabyer. Kom helt tæt på de livagtige silikonebabyer, når de bliver madet, badet og skiftet. Og vær med, når kunstneren stiller skarpt på den nære relation mellem "mødrene" og deres "babyer" og deres forestillinger om og legen sig til moderskab.

 

  

KUNSTNEREN OM VÆRKET

Læs med, når kunstner Marika Seidler tager dig med bag værket og udfolder sine tanker om videoværket og dets relation til hendes andre værker.

 

Hvilke tanker har du gjort dig om værket?

Jeg søgte på nettet efter nye teknikker til silikoneformgivning, da jeg stødte på fænomenet silikonebabyer på YouTube. Her viser “mødrene”, dvs. dukkeejerne, viser deres babydukker frem for hinanden. Man ser ”babyerne” blive madet, badet, og skiftet. Dukkerne får også gaver fra de såkaldte “aunties”; dem som følger dukkernes youtube kanal. En helt særlig begivenhed er box openings – det øjeblik, hvor den ”ny-adopterede” baby kommer ud af sin papkasse for første gang i ejerens hjem.

Fænomenet startede i 1990'ernes USA og har siden spredt sig til hele verden. Silikone-babyerne skabes af såkladte “reborners” (dukkekunstnere) med brug af ægte menneskehår. Der er miniature babyer, som akkurat kan ligge i hånden, ”preemie babyer” mørke af for tidlig fødsel, “newborn baby” med klemme på navlestrengen, store babyer med kødfulde, buttede arme og mund, der kan åbne til sutten, og ”costum made” med hjerteslag. Min nysgerrighed blev vagt af silikonebabyernes livagtighed og især af “mødrenes” relationer til deres “baby”; deres pertentlige, iscenesatte miljøer omkring ”babyen”, deres forestillinger om og legen sig til moderskabet. 

Med optagelserne til filmen var det min intention at genskabe den nære relation mellem moder og barn, dvs. dukkeejer og dukke, og at undersøge denne relation og de følelser den fremkalder sammen med skuespillere, dukkeførere, dukkesamlere og deltagere via DRs' hjemmeside. Samtidig ville jeg også undersøge den ambivalens, der kunne ligge mellem menneske og dukke i fascinationen af det livagtige, som ikke er levende. Mit udgangspunkt var at anse ”moderens” følelser for oprigtige; på ingen måde simulerede men autentiske. Er de en slags illusion, der indebærer både forstillelse og iscenesættelse, men som samtidig er forbundet med en ideal forestilling og en forventning og måske et ønske om det modsatte.

  

Hvordan kan værket ses i forhold til dig øvrige arbejde?

I antropologisk og processuel videokunst opstår værkets betydning undervejs i samspil med den sociale virkelighed, dvs. i tilblivelses- og afkodningsprocessen. Jeg arbejder med dokumentarisk, antropologisk research, hvor det dokumentariske materiale i processen transformeres til en ritualiseret, filmisk virkelighed.

Fire måneders research af dukkemiljøer med e-mails, samtaler og ’intensiv chats’ på netfora ligger forud for de egentlige filmoptagelser. Som i mine tidligere værker tager også denne film udgangspunkt i et specifikt fænomen. Fokusgruppen ”dukkemødre” var inviteret med til værktilblivelsen, men det var ikke en nem invitation for dem at tage imod. De fleste var bange for at blive eksponeret og for at fremstå som anderledes. Derfor valgte jeg primært at arbejde med skuespillere og dukkeførere i filmen, og her bruge de erfaringer som ”mødrene” havde betroet mig.

Værkets udformning opstod både ud fra ”mødrenes” videregivelse af erfaringer og fra sammenspillet mellem skuespillere eller dukkeførere og ”babyerne”. Hvor jeg tidligere har arbejdet mest med deltagernes mulighed for at opleve en koncentreret genfortolkning ved at performe deres eget interessefelt ritualiseret, blev erfaringerne i denne film i stedet udviklet sammen med skuespillere eller dukkeførere. Her bliver ”mødrenes” mulighed for rituel genoplevelse udskudt til oplevelsen af at se selve filmen, dvs. til afkodningsprocessen; en proces som alle andre også har tilgang til: En indlevelse i forskellighed og kulturel selvforståelse via indblik i en anden virkelighed, hvor både det autentiske og iscenesatte spiller en stor rolle.

Værket kan derfor ses på linje med mine andre film og videoværker.

  

Hvilke materialer og/eller teknikker har du brugt?

Filmen er optaget i full HD med Canon 5D mark II, redigeret i Final cut pro, lydmixed i Protools og colorgraded.

Title: Mothers – Others
Department: Kunst udført til dette sted
Object Number: SKFA-KKF110.2012-0028_9
Type: Video
Date: 2013

ACCESSIBILITY

Not available for loan
Can be visited
Read more about the program

LOCATION

PICTURES (2)

VIDEO & SOUND (1)

PART OF FOLLOWING THEMES (1)

Powered by eMuseum
Udskriv
Forstør tekst
Læs tekst højt