Statens Kunstfond køber hvert år værker af landets bedste billedkunstnere, kunsthåndværkere og designere. Det gør de dels for at støtte nulevende kunstnere og dels for at give borgere i hele landet mulighed for at møde kunst af høj kvalitet.
For at komme så mange som muligt til gode, bliver de kunstværker, der bliver indkøbt af Statens Kunstfond, udlånt til steder, hvor mange mennesker færdes - f.eks. i skoler, på hospitaler og i andre offentlige bygninger og institutioner. Ønsket med ordningen er at vække interesse for samtidens kunst hos et bredt udsnit af befolkningen og at give mennesker mulighed for at møde kunst, dér hvor de færdes i deres dagligdag.
Læs mere om mulighederne for at låne kunstværker fra Statens Kunstfond
Det afgørende for indkøbene er, at værket er af høj kunstnerisk kvalitet. Hensigten er samtidig, at der bliver købt bredt ind, og at alle værktyper og udtryk bliver tilgodeset. I gennemsnit bliver der årligt købt ca. 200 nye værker, som herefter bliver fordelt blandt de institutioner, som ansøger Statens Kunstfond.
Se de kunstværker, der er indkøbt til udlån
Det er modtagerinstitutionens opgave at skabe rammen for mødet mellem samtidskunsten og brugerne. Statens Kunstfond lægger derfor vægt på, at lån af kunstværker ikke kun er en udsmykning, men også en formidlingsopgave, som institutionen skal engagere sig i. Derudover forventer Statens Kunstfond, at institutionen kan tage et praktisk og sikkerhedsmæssigt ansvar for kunstværkerne.
Læs hvad tre modtagerinstitutioner får ud af at låne kunstværker
Det er Statens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunst og Legatudvalg for Kunsthåndværk og Design, der køber værkerne på udstillinger eller direkte hos kunstnerne.
Læs om Statens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunst
Læs om Statens Kunstfonds Legatudvalg for Kunsthåndværk og Design
Henvendelser vedrørende ordningen kan rettes til:
Johanna Lassenius
3374 5039
jla@kulturstyrelsen.dk