Mød brugerne

/
FEM MODTAGERINSTITUTIONER DELER UD AF DERES ERFARINGER MED ORDNINGEN.


Hvad siger brugerne?

Herunder kan du læse interviews med fem forskellige institutioner om deres erfaringer med udlånsordningen. Klik på den institution du vil læse om og brug pilen i højre side til at navigere tilbage hertil.

Fredericia Gymnasium

På Fredericia Gymnasium har eleverne mulighed for at arbejde direkte med kunstværker af nogle af Danmarks bedste kunstnere. Rektor Poul Erik Madsen fortæller her, hvordan eleverne oplever de lånte kunstværker og hvordan skolens lærere inddrager dem i den daglige undervisning.

Allan Ottes værk til Fredericia Gymnasium

Hvem er I? Fredericia Gymnasium et stort provinsgymnasium med 1000 elever og 125 ansatte. Udover den gruppe af mennesker, der er her til dagligt, er der også mange andre, der bruger huset, bl.a. til kurser. Skolen er også hovedafstemningssted i Fredericia, så det er en stor skare af mennesker, der har glæde af de værker, vi har hængende.

Hvorfor søgte I om at låne kunstværker af Statens Kunstfond?Da vi er en skole, der er ekspanderet meget, har vi fået mange nye kvadratmeter med mange store, hvide vægge. Vores udgangspunkt var derfor at udsmykke skolen og skabe æstetiske, smukke rammer. Men det er helt afgørende for os, at det samtidig også er nogle rammer, der sætter noget i gang hos de unge.

Hvordan har I valgt at placere kunstværkerne?Vi har placeret værkerne rundt på hele skolen. Nogle af de mest markante værker har vi placeret i vores fællesarealer, hvor der er rigtig mange, der kommer forbi dagligt. Desuden bliver der flyttet rundt på adskillige værker i løbet af et år. Hos os får malerierne ikke en bare en krog, de kan hænge på de næste 10 år. Jeg tror på, at det er vigtigt at skabe bevægelse, så vi ikke bliver blinde over for værkerne.

Hvordan inddrager i kunstværkerne i jeres daglige arbejde?Det særegne ved at få værker ud på en uddannelsesinstitution er, at vi har mulighederne for at lade eleverne arbejde direkte med værkerne – det gør det dynamisk og spændende. I billedkunst, hvor de kan arbejde med materialevalg, komposition, farver osv., men det kan også være i dansk, hvor eleverne bliver sat til at skrive digte op imod værker, eller i tysk, hvor det at arbejde direkte med Anette Harboe Flensburgs Tyske Drømme skaber en ekstra dimension til undervisningen. Jeg ser rigtig mange muligheder fremadrettet, da der på gymnasiet er en stor gruppe af lærere, der synes, at det er spændende at arbejde med kunsten.

Hvilken respons har jeres elever givet på værkerne? Hvert år laver vi forskellige målinger på, hvordan eleverne oplever huset, hvordan det er udsmykket osv. I de seneste år har vi kunne se på målingerne, at eleverne oplever en forskel. De markerer helt tydeligt, at de synes, at det er flot. Selve ordet "flot" kan dække over mange ting. Men det dækker i hvert fald over, at de er opmærksomme på, at de går på en skole, hvor der er værker af meget anerkendte kunstnere.

Er der nogen værker, I har haft særlige oplevelser med?Det sidste værk, vi fik, var maleriet Ophobning af Allan Otte. Da jeg afslørede det, samlede en stor gruppe af elever sig omkring værket. Weekenden efter havde vi åbent hus for byens borgere, og da oplevede jeg, at rigtig mange elever tog deres forældre eller bedsteforældre med hen til Ottes værk. Det er godt eksempel på, hvordan unge mennesker lige pludselig kan se et værk, som åbner verden på nye måder, og som de synes er så interessant, at det vil de gerne delagtiggøre andre i. Det var for mig en rigtig fin oplevelse.

Hvilke råd vil du give til andre, der er interesseret i at låne kunstværker?Det drejer sig først og fremmest om, at man skal være meget åben over for de værker, man får tilbudt. Vi fik nogle værker, hvor vi i første omgang tænkte “hmm”. Men vi oplevede, at efter noget tid, så åbnede værkerne sig. Det er en spændende proces for både elever og ansatte.

Assens Kommune

På det nye rådhus i Assens Kommune skaber de lånte kunstværker kontrast til bygningen, der er en gammel sukkerfabrik. Vilhelm Halgreen, Direktør for Børn og Undervisning fortæller her, hvordan rådhuset inviterer borgerne ind for at møde kunsten.

Kunstdag Assens Rådhus 2012 - René Schmidts Syfilis med publikum

Hvem er I?Assens Kommunes rådhus er arbejdsplads for ca. 300 medarbejdere, og yderligere 200 borgere og mødedeltagere besøger dagligt rådhuset. Rådhuset er placeret i en nyrenoveret gammel sukkerfabrik, der er et typisk industribyggeri fra slutningen af 1800-tallet. Det er en bygning, der er præget af, at den har været brugt til noget andet, og det giver en helt særlig stemning i lokalerne. Bygningen er derfor ikke rationelt indrettet, men det er blot en spændende udfordring.

Hvorfor søgte I om at låne kunstværker af Statens Kunstfond?Da vi flyttede ind i det nye rådhus, blev vi samlet fra fire gamle rådhuse. Vi gjorde et stort stykke arbejde ud af at samle den kunst, som vi hver især havde med os. Det meste af det var lokal kunst og mange af værkerne meget små. Vi ønskede at skabe en sammenhængende kunstnerisk udsmykning og var derfor meget interesseret i at låne værker af danske samtidskunstnere.

Hvordan har I valgt at placere kunstværkerne?Værkerne er primært placeret i den del af rådhuset, der er åben for offentligheden, dvs. i Borgerservice og flere af vores mødelokaler. Det har været udfordrende at finde de rigtige placeringer til værkerne, og nogle af værkerne har krævet flere overvejelser end andre. For eksempel havde vi mange overvejelser omkring René Schmidts store skulptur Syfilis. For var det mon passende at have den stående i Borgerservice?

Hvilken betydning har værkerne for jer?Det har virkelig rykket noget for kunstindtrykket og den samlede oplevelse. Et enkelt værk er rigtig dejligt, men for en kommune som Assens Kommune, der ikke har en billedkunststradition, er det guld værd at kunne låne alle disse værker. Det er lykkedes for os at få nogle fantastiske kunstværker til byen, og det har en stor betydning for byens borgere.

Hvordan inddrager I værkerne i jeres daglige arbejde?Vi viser løbende medarbejdere og politikere rundt og fortæller om værkerne og husets historie. Derudover har vi i samarbejde med kommunens kunstråd afholdt et arrangement, hvor alle interesserede var inviteret til at opleve og høre om kunsten på rådhuset. Dagen var en stor succes og skal helt sikkert gentages.

Hvilke reaktioner har I fået på kunstværkerne?I et af vores mest brugte mødelokaler hænger to værker af Asmund Havsteen-Mikkelsen, og de værker giver folk ofte respons på og synes er spændende. Værkerne er meget anderledes end byggeriet, og det skaber en god kontrast til de rum, vi sidder i. Grethe Wittrocks tæppe Heartblood er et andet værk, som fremkalder mange reaktioner. For nogle er det væmmeligt og for andre poetisk. Det er et værk, som folk forholder sig til – og det synes vi er det vigtigste.

Er der nogen af værkerne, I er særligt glade for?Thomas Bangsteds fotografi Fisherman´s Wharf fra San Francisco er et super flot værk, og så passer det rigtig godt til stemningen her. Der er flere, der har sagt "Gud, det er jo ikke Assens!?" For stemningen er som i Assens Havn, der har haft sin storhedstid – på fotografiet er der blot pelikaner i stedet for måger. Vi har også været heldige at få tre store værker Sko, Dobbeltmadras og Telt af Morten Buch. Flotte og markante værker, som passer godt til husets relativt rå vægflader. Det er typisk værker, som man bliver gladere og gladere for

Hvilke råd vil I give til andre, der er interesseret i at låne kunstværker?Det er godt at gøre sig nogle overvejelser om, hvad det egentlig er, man kan få, dvs. hvilke genrer og hvilke typer for kunst. Man bliver nødt til at forberede sig på, at man kan få noget, som man ikke umiddelbart synes passer eller kan være udfordrende at placere rigtigt. Man får en lykkepose.

Dialog mod Vold, København

I organisationen Dialog mod Vold bruges de lånte kunstværker til at skabe trygge og inspirerende rammer for dem, der kommer for at få behandling. Kommunikations- og videnkonsulent Annika Svensson deler her ud af sine erfaringer med ordningen.

Anders Ruhwalds værk på

Hvem er I?Dialog mod Vold er en del af Askovgården, der siden 1943 har arbejdet med socialt arbejde i Danmark. Dialog mod Vold blev oprettet i 2001, og vores primære formål er at stoppe den vold, der foregår i familier. Vi tilbyder derfor behandling til voldsudøvende mænd og kvinder samt deres partnere og børn. Desuden er der et stort flow af mennesker i vores hus, da vi har mange møder med forskellige samarbejdspartnere og vores lokaler desuden bliver udnyttet til konferencer og forskellige arrangementer.

Hvorfor søgte I om at låne kunstværker fra Statens Kunstfond?Formålet med at låne kunstværkerne er at skabe et godt rum for dem, der kommer her for at gå i behandling. Det er vigtigt, at rummet er rart og behageligt at komme ind i. Vi ønskede at skabe en stilfuld og imødekommende stemning med kunstværker, der er rare at hvile øjet på, og som samtidig har et budskab.

Hvordan har I valgt at placere kunstværkerne?Så man bliver mødt af dem, i det øjeblik man træder indenfor. Når man bevæger sig rundt i huset, bliver man fulgt hele vejen af forskellige værker. Vi har valgt at placere alle værkerne på fællesarealer, og de fleste af dem er samlet i vores største rum, som også er husets naturlige samlingspunkt.

Hvilken betydning har værkerne for jer?Kunsten skaber et interessant rum og samtidig en seriøsitet. Det kræver meget mod af de mennesker, der kommer her for at gå i behandling. Med de lånte kunstværker skaber vi et rum, hvor man føler sig velkommen.

Hvilke reaktioner får I på værkerne?Det er sjældent, at vi hører direkte kommentarer fra dem, der kommer her for at gå i behandling. De er optaget af mange andre tanker. Blandt medarbejderne er vi meget glade for og stolte af værkerne. De løfter stedet og er med til at skabe nogle rare rum. De besøgende, der kommer her, udviser særdeles positiv interesse for og anerkendelse af værkerne.

Er der nogen af værkerne I er særligt glade for?Vi er meget glade for vores store keramiske skulpturer, og det er også dem, der oftest bliver kommenteret. Billederne af Henrik Have er fantastisk flotte, men skulpturerne får mest anerkendelse – de er anderledes, og ikke lige noget man forventer at se, når man kommer her.

Hvilke gode råd vil I give til andre, der er ønsker at låne kunstværker?Vær åbensindet og modig. Man skal turde tage imod og prøve værkerne af. Vi fik to kæmpe skulpturer af Ann Linnemann, som vi ikke umiddelbart kunne se, hvor vi skulle placere. Men nu står de ved døren og passer perfekt.

Frederiksberg HF, København

Ulla Hvejsel fremførte performancen ”Beauty, Within and Without” i billedkunst og i historietimer på Frederiksberg HF og Aurehøj Gymnasium. Forklædt som hvid bjørn holder hun en slags foredrag, hvor hun undersøger forestillinger om skønhed fra den franske revolution til i dag. Elverne skulle også forklæde sig som hvide bjørne, så de malede sig hvide i ansigterne og lakerede klør på sine negle. Efter performancen på ca. 25 minutter var der tid til en snak med Ulla om den konkrete performance og de tanker den havde bragt på banen.

Billede fra Ulle Hvejsels performance på Frederiksberg HF

Elverne sagde bl.a.:"Kunstfondens performanceforløb var et rigtig godt supplement til den almindelige billedkunstundervisning. Jeg fik personligt meget ud af at møde andre kunstnere end min egen lærer og derved få en forståelse for, hvad der driver forskellige mennesker til at lave kunst. Det var et frisk pust at få lov til at mødes og snakke med de forskellige deltagende, og jeg har grint meget. Samtidig gav oplevelsen mig en forståelse for, at kunst kan have et forskelligt udtryk alt efter, hvem der kigger på det. Min opfattelse var, at eleverne på skolen generelt var positivt stemt overfor det nye initiativ, idet det var sjovt at møde performererne uventet rundt omkring på skolen. […] Super idé med kunst i det offentlige rum, som kan andet end at se pænt ud." Cecilie, Aurehøj Gymnasium.

"Jeg synes det var en rigtig god og spændende performance. Fordi der var meget tekst/tale, fungerede det rigtig godt at inddrage publikum. Det var især fedt at teste og provokere beskueren lidt med ansigtsmalingen, neglelakken osv. Man var hele tiden spændt på hvad det næste kunne være og hvad selve ”the outcome” var. Udover det super relevant tema." Elev fra Frederiksberg HF.

Lærerne sagde bl.a.:"Det var et godt for eleverne at møde performancekunsten på denne måde: på skolen og med en kunstner der som Ulla Hvejsel forstod at være helt uhøjtidelig og møde eleverne i øjenhøjde. Det gjorde eleverne trygge og åbne […]. At der også var et lidt komisk element i performancen (at male sig) var også en fordel. Det bidrog til den uhøjtidelige stemning." Lotte Stuhr, lærer, Frederiksberg HF.

Kunstneren sagde bl.a.:"Jeg synes alt i alt at set var en rigtig god og spændende oplevelse, og jeg synes det er rigtig godt at Statens Kunstfond forsøger at aktivere kunst i offentlige institutioner på andre måder end som udsmykninger af rummene. Jeg ser vel på en måde den her opgave som en slags "udsmykning" af undervisningssituationen; måske fordi mit eget materiale i høj grad er undervisnings og foredragsformen."Kunstner, Ulla Hvejsel.

Aurehøj Gymnasium, København

Hartmut Stockter var på besøg på Aurehøj Gymnasium som "Der Ausflügler", der er kunstnerens alter ego. Han konstruerer såkaldte ’udflugtsredskaber’ i sit hjemlige værksted, som han tager med og afprøver i skolens omgivelser. Det er fx et "Frøperspektivperiskop", et "Fuglefodringshus til aflytning af fuglefodtrin", et "Landskabsmultifunktionsværktøj" og en "Planterygsæk". Redskaberne bliver demonstreret både i skolegården og i klasselokalet.

Hartmut Stockters performance på Aurehøj Gymnasium. Hartmut fortæller at han her bruger 'et apparat der tillader ham at spadsere igennem byen med et guldindrammet idyllisk landskabsmaleri permanent for øje. Han søgte at sammenligne det romantiske landskab med virkeligheden omkring skolen og delte sine overvejelser med elverne.'

Elverne sagde bl.a.:"Det har været meget interessant at se hvor alsidig performancekunst er. Man gik ind med nogle forventninger og blev vildt overrasket over dens brede vingefang. Det var fedt at få en anderledes slags kunst integreret til skolen, jeg tænker på Hartmut og hans fantastiske opfindelser, som eleverne blev mødt med i skolegården. Efter de forskellige opførelser fik man tid til at diskutere med kunstnerne hvilket gav en helt anden fortolkning og forståelse af værket. Helt klart en helt igennem positiv oplevelse og dejlig horisont udvidende." Louise, Aurehøj

"Forløbet med performancekunsten som vi havde på vores billedkunst hold på Aurehøj Gymnasium, ser jeg som en virkelig god måde at få formidlet den form for kunst, da den personligt altid har været svær at definere. Ved at invitere forskellige kunstnere ud for at fremlægge deres produkter og efterfølgende have mulighed for at snakke om det man lige har set, har jeg fået en større forståelse af og respekt for det end jeg tidligere har haft […]. Det er en fantastisk oplevelse at kunne opleve det i så intim rammer." Stefan, Aurehøj

Lærerne sagde bl.a.:"Det har virkelig været en rigtig god oplevelse – både for eleverne og mig, da performance kan sætte gang i mange ting. I faget billedkunst er selve den fysiske oplevelse og den efterfølgende diskussion virkelig givende, fordi eleverne ser det som værende meget autentisk og vedkommende. At møde kunstneren og at kunne spørge ind til hvad de lige har oplevet, har givet eleverne en helt anden og troværdig fornemmelse for, hvad performance-formen er og hvorfor den findes som en kunstform." Iben Dalgaard, lærer, Aurehøj Gymnasium

Kunstneren sagde bl.a.:"Det faktum, at de (udflugtsredskaberne) ikke blev vist i et udstillingsrum gjorde nok, at de tilfældigt forbipasserende elever ikke læste dem som kunst og således erfarede dem fordomsfrit. Der opstod ret hurtigt en dialog med eleverne. Foredragerne i klasseværelserne gav til gengæld mulighed for at danne sig et overblik og for at passe genstandene fra udendørs-aktiviteterne ind i en større helhed, således at det enkelte redskab fik mere vægt og betydning i sammenhængen." Hartmut Stockter.

Odense Universitetshospital

Campus Roskilde . Rektor Ulla Koch fra University College Sjælland fortæller her om

Odense

Hvem er i?Hæmatologisk afdeling X, Odense Universitetshospital.

Hvorfor søgte I om at låne kunstværker? Vi havde et stort ønske om kunst med en vis kvalitet på sengeafsnit. Vi har tidligere benyttet frivillige kunstnere, som udstillede, men kvaliteten var svingende. Vi havde ikke selv mulighed for at finansiere kunst i den størrelsesorden.

Hvordan har I valgt at placere kunstværkerne? På gangarealerne i sengeafsnit og i modtagefunktionen.

Hvilken respons har patienterne givet på kunstværkerne?Afdelingen fik tildelt abstrakt kunst som giver anledning til fortolkninger. Patienter og pårørende drøfter af og til ”meningen” med kunsten.

Hvordan bliver kunstværkerne inddraget i jeres daglige arbejde?Ved forespørgsel fortæller vi, at det er udlån fra Statens kunstfond.

Er der kunstværker som personale eller patienter har haft særlige oplevelser med? Hele serien på flere kunstværker er spændende og udfordrende at betragte, og mange oplever at billederne ”vinder ved nærmere bekendtskab”.

Hvilken forskel har ordningen gjort for jeres institution i hverdagen? Afdelingen har fået et mere stilrent udtryk. Vi er stolte over at kunne præsentere værker fra Statens kunstfond.

På hvilken måde kan kunsten gøre en forskel i sundhedssektoren?Det er vigtigt at kunsten når ud til såvel ansatte som brugerne af sundhedsvæsenet. Æstetik betyder noget for den måde som en organisation fremstår på.

Hvilke råd vil du give andre, der interesserede i at låne værker? Søg endelig – vi var heldige at få værker som passede ind i rammerne!

Aalborg Universitetshospital

Campus Roskilde . Rektor Ulla Koch fra University College Sjælland fortæller her om

Hvem er i?Aalborg Universitetshospitals Kapel.

Hvorfor søgte I om at låne kunstværker? På Aalborg Universitetshospital har vi omkring 1700 dødsfald om året. I den forbindelse bliver kapellet brugt rigtig meget. Her tager folk afsked, når kisten med den afdøde bliver kørt ind i kapelsalen til en højtidelighed. Der er mange forskellige trosretninger, der bruger kapellet.
For at udsmykke rummet så det ikke blev for tomt. Så der var en kunstnerisk udsmykning, der måske kunne aflede tankerne lidt for de, der kommer i en svær tid. Uanset trosretning, så har man mulighed for at se kunsten. Det var vigtigt, at kapellet forblev et rum, hvor der var plads til alle trosretninger, at det er et neutralt rum, som alle skal kunne bruge. Derfor skulle kunstværkerne heller ikke indeholde kors.

Hvordan har I valgt at placere kunstværkerne? Erik Heides skulptur Forløb er placeret i en lysgård i sygehusets kapel, og man kan se det igennem kapellets store vinduer. Stig Brøggers malerier hænger inde i kapellet.

Hvilken respons har patienterne givet på kunstværkerne?Værkerne kan være med til, at man i et kort øjeblik afleder tankerne, inden præsten går i gang.

Hvordan bliver kunstværkerne inddraget i jeres daglige arbejde?Vi snakker ikke så meget om kunsten i hverdagen. Men når personalet går her, kigger vi og det afleder også tankerne lidt for os, hvis der har været nogle hårde episoder. Her bliver mere behageligt.

Er der kunstværker som personale eller patienter har haft særlige oplevelser med? Jeg er slet ikke i tvivl om, at folk observerer kunsten. Om de kan lide det eller ej, så lægger de mærke til det. Det gør meget for helheden i rummet. Før var her kun sort, hvidt og kobber.

Hvilken forskel har ordningen gjort for jeres institution i hverdagen? En stor forskel. Ellers var her tomt. Mange har det rigtig skidt, når de kommer her, fordi det handler om død og sorg, og her kan kunsten hjælpe ved måske at oplive rummet lidt med nogle farver. Folk siger, at her er pænt og skønt, og at det er et godt sted.

På hvilken måde kan kunsten gøre en forskel i sundhedssektoren?Kunsten skal sætte farver på og kunsten kan aflede. Den har en væsentlig rolle at spille. Vi har også et kunstudvalg på Aalborg Universitetshospital, der varetager kunstneriske funktioner.

Campus Roskilde

I 2013 fik det nye uddannelsescampus i Rokilde tre nye bygningsintegrerede kunstværker af henholdsvis Nana Debois Buhl, Lars Bent Petersen og Gitte Villesen. Ulla Koch, rektor ved University College Sjælland, fortæller i det følgende om forløbet, resultatet og modtagelsen.

Campus Roskilde

Hvad har i som institution fået ud af at få kunstspecifikke værker?Vi har i vores nye uddannelsescampus i Roskilde samlet seks uddannelser og 3500 studerende og medarbejdere i ét hus. I disse rammer er forskellige professioner, kulturer og traditioner flyttet sammen.
Vi skaber i vores nye campus et kulturmøde mellem forskellige uddannelser og fagligheder der er flyttet sammen - et kulturmøde med mennesket og menneskets krop og sind som omdrejningspunkt. Vi ville gerne have, at de nye kunstværktøjer kunne ramme dette tema, og det synes vi er lykkes rigtig godt.
Når vi gennemfører et så stort nybyggeri, skal vi naturligvis også indtænke kunst. I campus Roskilde har vi derfor skabt helt nye læringsrum, hvor ny og spændende kunst er blevet en del af den helhed, som vi alle går rundt i.
Den nye bygning er skabt med fokus på transparens og multifunktioner, hvor det, der ofte er gemt væk, fx et bibliotek, er centralt placeret som et åbent gennemgangsrum, og hvor undervisningen foregår i lokaler med udsigt til både Trekroner og det tilstødende åbne areal midt i bygningen.
De nye kunstværker er også synlige og nærværende i dagligdagen i campus og bidrager på den måde til at udfordre vanetænkningen og give det tværprofessionelle uddannelsesmiljø nyt form og indhold.

Hvordan oplevede i forløbet? Vi har sammen med Statens Kunstfond gennemført en længere proces for at afdække og udvælge velegnede kunstprojekter til lige netop vores nye læringsrum. Vi påbegyndte kunstprojekterne med et ønske om, at vi gerne så vores indgangstorv, glasvæggene, biblioteket og de udendørs arealer som egnede områder for kunstprojekter. Vi ved godt, at der også har været udfordringer med at få kunstværkerne til at spille sammen med alle de byggetekniske spørgsmål undervejs. Men det er lykkedes gennem en god og åben dialog.

Hvordan var modtagelsen af værkerne? Der kom tre overraskende og meget forskellige forslag fra kunstnerne, og vi var allerede fra starten meget begejstrede for ideerne. Vi præsenterede de nye kunstværker ved en officiel indvielse, hvor der var stor tilfredshed med, at der også er tænkt kunst ind i vores uddannelsescampus. Det er også vores opfattelse, at kunstværkerne rammer de temaer, vi ønskede og på den måde har bygget sig ind i, hvad vi måske kan begynde at tale om som “vores campus-sjæl”. Denne sjæl har kunstværkerne nu været med til at give en direkte form, der kan afspejle og udfordre tænkningen, læringen og aktiviteterne i huset.

Hvilke råd vil du give til andre, der er interesseret i at gøre brug af ordningen?Det er vigtigt er at gennemtænke hele processen fra start. Vi var for eksempel meget omhyggelige med at definere i, hvilke zoner af vores nye byggeri, vi gerne så de nye kunstværker indtænkt. Vi var også meget bevidste om, at der skulle sidde meget få i kunstgruppen, der skulle forholde sig til og udvælge forslag fra kunstnerne til projekter, og som skulle følge projekterne undervejs. Der kan være mange meninger om kunst, og en lille kunstgruppe med et tæt kendskab til rammerne og projekterne var med til at hjælpe os, både når vi skulle udvælge og fravælge projektideer, og når vi undervejs i projektet skulle forholde os til forskellige spørgsmål. Det er vigtigt at stå fast på, hvad man gerne vil opnå med kunstprojekterne, og det er afgørende, at man som institution prioriterer arbejdet med kunstprojekterne og afsætter midler til dette.

Contact

Henvendelser vedrørende ordningen kan rettes til:
Johanna Lassenius
3374 5039
jla@kulturstyrelsen.dk

Om deponerings-ordningen
Læs om deponeringsordningen, og hvordan du kan få kunst på din institution.
Læs om ordningen
Powered by eMuseum
Udskriv
Forstør tekst
Læs tekst højt