Merete Vyff Slyngborg, Sunny Side Up (Installation view), 2017, foto Søren Aagaard

Kunst udført til dette sted

Sunny Side Up

Merete Vyff Slyngborg
2016 / Sjælland
Køge Politistation Køge Politistation Kongsberg Allé 4 4600 Køge Danmark
Om værket

På Køge Politistation har Merete Vyff Slyngborg med projektet Sunny Side Up taget udgangspunkt i ankomstrummets visuelle udtryk og den måde, hvorpå de besøgende benytter rummet. Dette er mundet ud i en række værker, der alle på forskellig vis griber ind i den eksisterende arkitektur og interiør.

Den franske politiløjtnant Gabriel Nicolas de la Reynie opfandt i slutningen af 1600 tallet det, han kaldte “lysinspektører” som vi i dag kender som gadelampen. Med gadebelysningens indtog, blev det sværere for folk at færdes ubeset i det offentlige rum og det ændrede samfundets bevægelsesmønstrer. Brugen af lys er også en central del af ankomstrummets indretning og har således, været et omdrejningspunkt for Slyngborgs arbejde. Dette ses gennem en konkret interesse i, hvorledes rummet bliver oplyst samt lysets vigtighed for rummets funktion og politiets arbejde. I videoen perspektiveres disse tanker gennem en animeret figur, der tager beskueren med på en rundvisning gennem ankomstrummet og de installerede værker, med inddragelse af referencer til kunsthistorien og Slyngborgs egne observationer.

Et andet af indgrebene i rummet, er udskiftningen af stationens gamle hynder til fordel for nogle nye, med et blomstermotiv som Slyngborg har skabt gennem analog og digital bearbejdning. Værket er et godt eksempel på hendes interesse i indretning og interiør samt interessen for motiv og dekoration. Det samme gør sig gældende med det store vægmaleri, der arbejder med flader og firkanter som er afspejlinger af rummets arkitektur. Trods 2D teknikken skaber værket rumlig fornemmelse og indgange. Foruden de ovennævnte værker indeholder Sunny Side Up foto, collage og et vinduesværk, der ved hjælp af transparent farvet folie, skaber en lysende monokrom flade, der interagerer med bygningens  arkitektur.

Hvad siger modtagerne om kunsten?

Kunstinstallationen på Køge politistation blev formelt indviet af stabschef Niels Henrik Larsen, Midt- og Vestsjællands Politi. Han sagde ved indvielsen blandt andet.:

Jeg fornærmer nok ikke nogen ved at sige, at vores ankomstlokale førhen havde et lidt trist – traditionelt og farveløst – myndighedspræget udseende.  Her på Køge Politistation kommer der mange – og meget forskellige – borgere og kunder, bl.a. fordi vi har henlagt ekspeditionen af udlændingesager fra hele politikredsen her til stationen. Og her bør man huske på, at folk fra visse andre lande kan have et meget anderledes forhold til det at skulle mødes med og hos politiet, end vi selv har. Derfor er det vigtigt, at det første møde med os, som sker her i ankomstlokalet, nu bærer præg af lys, farver, åbenhed, ja nærmest hygge – så man fra starten kan føle sig velkommen og tryg hos politiet. 

Det glæder det mig meget, at vi alle fremover, vil få en helt anden positiv og farvefyldt velkomst, når vi træder ind i rummet. Det matcher således langt bedre med den oplevelse af et serviceminded, åbent og lokalt nærværende politi, som vi faktisk er, og som vi gerne vil fremstå for borgerne.

Anette Simoni, formand for kultur- og idrætsudvalget i Køge Kommune, sagde følgende ved indvielsen:

Det er rigtig spændende, at I her på Køge Politistation har haft lyst til at se på jeres rammer på en ny måde - og i den forstand også på jeres brugere på en ny måde. Alene værkets titel – Sunny Side Up – siger mig, at I har haft lyst til at arbejde med ”politistationen”, som et sted for mange forskellige slags brugere. Der er selvfølgelig en mørk side af politiets arbejde, men på mange måder er politistationen også en borgerservice. Og hvorfor ikke vende the sunny side up… eller den glade side til i mødet med borgerne og med sine medmennesker? 

Jeg er rigtig glad for at møde kunsten i den her lidt utraditionelle sammenhæng, fordi det er noget vi i Kultur- og Idrætsudvalget er meget optaget af. Det er et væsentligt element i vores nye kulturstrategi, at kunsten og kulturen skal ud i nye og uvante rammer for at møde nogle af de mennesker, som ikke ellers ville opsøge kulturelle oplevelser. Kunsten og kulturen skal ud i nye sammenhænge, fordi det også gør noget ved kunsten og kulturen at møde nye og anderledes brugere, nye og anderledes udfordringer. Formålet er i begge tilfælde, at der skal gøres op med fordomme og vanetænkning – og først og fremmest skal alle vores borgere i Køge Kommune have glæde af sjove og overraskende oplevelser med kunsten.

Om kunstneren

Merete Vyff Slyngborg (f.1982) er uddannet fra Det Fynske Kunstakademi og Akademie der bildenden Künste i Wien. Foruden hendes egen praksis, er hun medstifter af udstillingsstedet YEARS på Nørrebro i København. Derudover har hun de sidste to år arbejdet freelance som interiørstylist for forskellige magasiner og dette arbejde bruger hun aktivt, i hendes kunstneriske praksis. Vyffs primære fokus er billedsprog og visuel repræsentation, og hun benytter blandende medier som foto, maleri, video og fundne genstande, som hun bearbejder. Hun arbejder oftest i krydsfeltet mellem kunst, design og interiør og ser selv hendes flerarmede praksis, som en måde at skabe en hybrid mellem styling, kuratering, repræsentation, display og installering.

Title: Sunny Side Up
Department: Kunst udført til dette sted
Object Number: SKFA-SKBL31.2016-0009
Type: Integreret kunst
Material: Varierende materialer
Date: 2016

ACCESSIBILITY

Not available for loan
Cannot be visited
Read more about the program

LOCATION

PICTURES (11)

Merete Vyff Slyngborg, Sunny Side Up (Installation view), 2017, foto Søren Aagaard
Merete Vyff Slyngborg, Sunny Side Up (Installation view), 2017, foto Søren Aagaard
Merete Vyff Slyngborg, Sunny Side Up (Installation view), 2017, foto Søren Aagaard
Merete Vyff Slyngborg, Sunny Side Up (Installation view), 2017, foto Søren Aagaard
Powered by eMuseum
Udskriv
Forstør tekst
Læs tekst højt