Skulpturer til Nakskov

Bronzeskulpturen på Banegårdspladsen foran Nakskov Station er en statue af Victor Cornelins (1898-1985), der blev hentet til Danmark som barn fra den dengang dansk vestindiske ø Sankt Croix, for at blive udstillet i Tivoli i forbindelse med en udstilling om de danske kolonier.

Victor Cornelis bosatte sig senere i Nakskov, hvor han blev en kendt personlighed i gadebilledet, som den eneste med en mørk hudfarve. Han uddannede sig som lærer og endte med at blive viceinspektør. Derudover var han kendt for sin begejstring for musik, og var gennem en lang årrække aktiv som korleder. Dette mindesmærke for et barn af kolonitiden, der blev integreret i lokalsamfundet i Nakskov, binder tråde til Danmarks historie både dengang og nu. Integration er stadig et aktuelt samfundsproblem, også i Nakskov i dag.

Den anden bronzeskulptur forestiller en sovende Peter Freuchen (1886-1957), der ligger på sit yndlingssted på øen Enehøje, i Nakskov fjord. Peter Freuchen blev kendt som Grønlandsfarer, men efter at han mistede en fod på grund af forfrysninger, bosatte han sig på Enehøje, hvorfra han arbejdede som foredragsholder, redaktør og forfatter.

John Kørner har bedt bronzestøberen Peter Jensen om at udføre skulpturerne efter skitser og tegninger, som kunstneren selv har udført på baggrund af fotos af de to kendte personligheder.

Udover de to bronzeskulpturer har John Kørner genskabt en træbænk i skønvirkestil inde i Nakskov Stations ventesal. Bænken blev i sin tid fjernet, på trods af, at den var en del af stationens oprindelige helhedstænkning mellem arkitekturen og indretningen. John Kørner er selv tømreruddannet, men bænken fik han dog en snedker til at udføre efter tegninger af den oprindelige bænk.