INDKØBT TIL UDLÅN

Dit Liv som Billede

Katya Sander
2016
Kunst i tv'et
"Man kan sammenligne min måde at lave film på med den måde, klassiske malere laver et maleri på: Først tegnes studier af detaljer og komposition, så en fin blyantsskitse på det udvalgte format, og derefter arbejder man sig op, langsomt, jævnt, grundigt og over hele lærredet, lag på lag, indtil det sidste lag maling fremhæver de mest virtuose detaljer, skygger, blikke. Det svarer til at skrive et manuskript for en hel film, bearbejde dette manuskript, redigere i det, skrive om og derefter caste skuespillere, øve dialoger, finde locations, kostumer, filmhold, optage, klippe, farvekorrigere"

Som en del af projektet tvKUNST har kunstner Katya Sander skabt videoværket Dit Liv som Billede.

Hvad sker der, når videokunst bliver vist i tv’et? Når kunstnere laver videoværker til tv’et og andre digitale medier? Og hvad sker der, når det brede publikum møder kunsten i hjemmet, eller når de er på farten; når kunsten kommer til dem og ikke omvendt?

Det undersøger projektet tvKUNST gennem 20 videoværker skabt af 20 samfundsengagerede kunstnere. Ved at klikke på linket 'Video og lyd' ude til højre på siden kan du se Katya Sanders bidrag – værket Dit Liv som Billede.

 

OM VÆRKET

Forstil dig, at du er et billede, der forestiller sig en krop på en skørm. Mens du ser en kvinde i hverdagssituationer, handler filmen om dig og dit liv som billede. Kvindens krop er en overflade, der dannes af data og fortolkes af algoritmer til visuelle effeker. Hvordan vil du tage del, nej, tage over? 

 

  

KUNSTNEREN OM VÆRKET

Læs med, når kunstner Larissa Sanssour tager dig med bag om værket og udfolder sine tanker om videoværket og dets relation til hendes andre værker. 

 

Hvilke tanker ligger der bag dit værk?

Dit Liv som Billede er en opfordring eller udfordring til DR: Bestil resten af filmen. 

Man kan kalde det et stedsspecifikt værk. Det handler om DR som mental flade, og projektionsskærm for en hel nation. Altså, DR: Bestil en fortælling, der tager udgangspunkt i det hverdagslige, i en person og hendes liv, men ikke er baseret på en idé om realisme. Dit Liv som Billede er 12 minutter af en film. Resten er ikke lavet endnu.

Jeg hader ikke realisme, men jeg hader den meget smalle version af ”virkeligheden”, der foregiver at være den eneste ”realistiske”, og som vi hele tiden præsenteres for i de uendelige dramaer, der ruller hen over skærmen.

Skærmen. Det er dér, vi kigger hen. Og den kan så utroligt meget andet.

 

Hvordan kan værket ses i forhold til dit øvrige arbejde?

Man kan sammenligne min måde at lave film på med den måde, klassiske malere laver et maleri på: Først tegnes studier af detaljer og komposition, så en fin blyantsskitse på det udvalgte format, og derefter arbejder man sig op, langsomt, jævnt, grundigt og over hele lærredet, lag på lag, indtil det sidste lag maling fremhæver de mest virtuose detaljer, skygger, blikke.

Det svarer til at skrive et manuskript for en hel film, bearbejde dette manuskript, redigere i det, skrive om og derefter caste skuespillere, øve dialoger, finde locations, kostumer, filmhold, optage, klippe, farvekorrigere. Alt sammen meget planlagt og opbyggeligt med en begyndelse og med en ende; fra starten af med en given idé om ”helhed” for øje.

Det er ikke sådan, jeg laver film. Jeg laver film som en collage, med en masse stumper og stykker jeg finder rundt omkring, som klippes ud, rives op, sættes sammen, rodes rundt. De fleste af stykkerne er samlet sammen fra forskellige sammenhænge, både egne og andres, og de bliver ikke nødvendigvis ændret synderligt meget, men bliver sat sammen på andre måder end sædvanligvis.

Kriteriet er ikke en større helhed. (Eller rettere: Det er i hvertfald ikke det vigtigste kriterie, selvom et værk altid per sé bliver set som ”en helhed” ligemeget, hvad jeg/kunstneren siger). Kriteriet er snarere et spørgsmål om møder og grænseflader; momenter hvor noget skifter – både dét man kan se, og dermed også dét man kan føle og tænke.

Jeg mener nemlig, at følelser og tanker er to sider af samme sag, og ikke hinandens modsætninger som de ellers ofte omtales som. Der er masser af følelser, der producerer tanker, og masser af tanker, der producerer følelser.

 

Hvilke materialer og/eller teknikker har du brugt?

De mange stemmer. Der er nemlig ingen i verden, der kan tænke selv og helt alene. Tænkning er kollektivt, det er noget, der sker mellem os, i forhold til hinanden. Jeg arbejder helst med mange stemmer (også helst med andre end min egen), og jeg arbejder gerne med at forskyde dem. Enten fra deres oprindelige sammenhæng, rum eller person, eller i tid. Derfor er disse 12 minutter af Dit Liv som Billede et oplæg til andre stemmer om at tage del, nej, tage over: Hvad skal der ske? (Eller: hvad er der sket?) Hvad skal vi se, hvad skal hun se og hvad så mere? Måske er det bare en skitse? Til hvad?

Jeg indbyder hermed fantastiske stemmer til at byde ind. Nogle af dem har jeg skrevet særskilt til, fordi jeg håber de har lyst. Men jeg indbyder alle. Min indbydelse handler ikke om fortolkning, men om ejerskab: Tag over og fortæl. Måske til enden, måske bare de næste 5 sekunder. Måske en stump af en dialog, et glimt af noget, måske en opsummering af de næste 100 år. Skriv eller billede med, hvis du har lyst (”billede” skal læses som et verbum, og ”lyst” skal læses som lyst).

Ligesom fan-fiction, hvor fans skriver videre og om på serier og historier. Desværre har filmen hér ikke nogen større fanskare – i hvertfald ikke endnu – og jeg må ud og opfordre folk til at skrive. Mit ønsker er i virkeligheden, at de bare tager over, og jeg så må se, om jeg kan følge med. Det bliver selvfølgelig til noget mere, det er klart, det lover jeg. Og det må bygge på alt det, som I byder ind med. Der må være en fortsættelse, sådan er det bare. Sådan er det altid.

Title: Dit Liv som Billede
Department: Deponeret kunst
Object Number: SKF-2016-tvkunst-1
Type: Video
Date: 2016

ACCESSIBILITY

Not available for loan
Can be visited
Read more about the program

LOCATION

PICTURES (8)

VIDEO & SOUND (1)

PART OF FOLLOWING THEMES (2)

Powered by eMuseum
Udskriv
Forstør tekst
Læs tekst højt