Audrey kjole unika

Lotte Dalgaard
Ann Schmidt-Christensen
2009 / Hovedstaden
Tekstil - Lotte Dalgaard og Ann Schmidt-Christensen
"Ved det enkle formgreb, hvor plisseringernes elasticitet udnyttes i designet, skaber Lotte Dalgaard og Ann Schmidt-Christensen et udtryk, der stilhistorisk peger mod moderne tiders kropsnære tøjdesign."

Kjolen Audrey er et samarbejde mellem væver Lotte Dalgaard (f. 1945) og tøjdesigner Ann Schmidt-Christensen (f. 1964). Kjoledesignet udspringer fra et sæt enkle væve- og formtekniske eksperimenter, som i kunstnernes hænder er omsat til en funktionel beklædningsgenstand for kvinder.

Audrey består af en tynd, delvis transparent kombination af hør og uldcrêpe, der er plisseret i kjolens fulde længde, i varierende dybder og med lange såvel som korte, forskudte foldninger. Teknisk set er Audrey draperet op i hele baner, uden at noget af stoffet er til- eller fraklippet. Formen fremkommer på denne måde alene ved foldninger i stoffet og ved hjælp af den diagonale drapering, som gør, at kjolen former sig tæt om kroppen.

Ved det enkle formgreb, hvor plisseringernes elasticitet udnyttes i designet, skaber Lotte Dalgaard og Ann Schmidt-Christensen et udtryk, der stilhistorisk peger mod moderne tiders kropsnære tøjdesign. En association, som kunstnerne understreger, ved at navngive kjolen efter en af det 20. århundredes største stilikoner, Audrey Hepburn.

Title: Audrey kjole unika
Department: Deponeret kunst
Object Number: SKFK-2009-009
Type: Tekstil
Material: tekstil
Place of purchase: Kunsthåndværkermarked Frue Plads, København
Date: 2009

ACCESSIBILITY

Not available for loan
Cannot be visited
Read more about the program

LOCATION

PICTURES (1)

Powered by eMuseum
Udskriv
Forstør tekst
Læs tekst højt