Kunst i brug

/
Vil I dække mødebordet med sanselige og smukke kopper? Eller servere kagerne på et fad der udfordrer vores forestilling om fade? Eller varme jer med en håndvævet plaid?


Lige nu er det muligt at søge Statens Kunstfond om kunst og kunsthåndværk som man ikke skal holde afstand til og kun må kigge på. I stedet er det kunst man kan sidde på, gå på, drikke af og røre ved. Når man bruger kunsten bliver der plads til andre oplevelser af materialitet og formgivning.


Kunne I tænke jer, at få overdraget kunsthåndværk eller design fra Statens Kunstfonds kampagne ”Tag kunsten i brug”, kan I se hvilke emner, der er tilgængelige her på siden og læse mere om ansøgningsproceduren her.


Med temaet ’Tag kunsten i brug” ønsker Statens Kunstfond at stille skarpt på kunst og kunsthåndværk, der skal bruges i meget konkret forstand. Noget ligger inden for en klassisk formgivnings tradition, mens andet er mere eksperimenterende i sit udtryk.

Powered by eMuseum
Udskriv
Forstør tekst
Læs tekst højt