Film - bagom kunsten

/
Kunsten i det offentlige rum er vores kunst. Den optræder i vores by, vores hverdag.


Når kunstnere laver kunst i det offentlige rum tager den forberedende proces ofte noget tid. For kunsten i det offentlige rum tilpasser sig ikke kun byrummet, nogle gange laver den også om på byrummet og laver nye byrum. Derfor er det for mange kunstnere en meget spændende, men også omfattende opgave at få som kunstner.


Der er altid flere parter, der skal blive enige om kunstnerens skitseprojekt: Ansøgerne, dvs. repræsentanterne fra lokalområdet, Fondens Udvalg for Kunst i det Offentlige Rum og kunstneren. Og når værket er blevet sat op i byrummet, er vi alle sammen smagsdommere. Det er vores by, det drejer sig om..

Her på siden har vi samlet værker med tilhørende dokumentarfilm om blandt andet værkets tilblivelse: Vi hører om de konflikter, der kan opstå mellem parterne, og hvordan parterne diskuterer til de bliver enige eller laver et kompromis. Vi hører også om, hvordan brugerne tager imod værket: Hvad gør værket for dem og lokalområdet, har det ændret noget, lægger de overhovedet mærke til det?
Nogle af værkerne er til institutioner som fængsler og hospitaler. Filmene stiller spørgsmålet: Kan kunsten gøre en forskel for de mennesker, der opholder sig sådan et sted?
Nogle af dokumentarfilmene er lavet som del af et forskningsprojekt, som KØS Museum for kunst i det offentlige rum står bag. Andre er lavet for Statens Kunstfond.

Powered by eMuseum
Udskriv
Forstør tekst
Læs tekst højt