Lån smykker til filmproduktioner

/
Hvis du er kostumier, scenograf eller production designer kan du nu låne smykker fra Statens Kunstfonds smykkesamling til filmproduktioner


Statens Kunstfonds samling rummer omkring 300 smykker af de bedste danske smykkekunstnere. Smykkerne er indkøbt fra 1970’erne, og der bliver løbende købt nye smykker.

Hvad kan man låne til

Der lånes kun ud til filmproduktioner og tv-dramatik, der modtager offentlig støtte gennem fx DFI eller er finansieret gennem public service.
Man kan endvidere låne smykker til filmskoleproduktioner under Den Danske Filmskole.
Skal man lave en produktion for kunstnere, fx i form af en musikvideo, kan man også låne, da kunstnere kan låne fra ordningen.

Er der tale om kommercielle produktioner, skal denne have en produktionsforsikring, der omfatter en såkaldt regi-forsikring.

Brug og rettigheder

Når man låner smykker til filmproduktioner opfordrer vi til at dele nogle billeder fra produktionen med os, så vi kan lægge på smykkesiderne under vores.kunst.dk og vores facebooksider.
Det er ikke noget krav, og producenten bestemmer selv anvendelsesgraden (fx om billedet også må bruges på fondens Facebook sider og i nyheder om ordningen). Statens Kunstfond videregiver ikke billeder til brug for promovering af enkelte smykkekunstnere til markedsføring, men kun som promovering af ordningen generelt. Det er producentens ansvar at indhente evt. rettigheder fra skuespillere og lignende ved overdragelse af billeder til fonden. Producenten indestår ligeledes for at billedet må anvendes på vores hjemmeside.

Læs kostumier Kristina Kuhls erfaringer med ordningen

Læs de øvrige generelle vilkår og betingelser her

FORSIKRINGSFORHOLD

Når du låner et smykke, er det Statens Kunstfonds forsikring, der dækker ved brand, tyveri samt tab og beskadigelse. Dog tages forbehold for følgende:

  • Smykkerne udlånes af forsikringsmæssige grunde kun til danskere, der skal deltage i særlige begivenheder, der finder sted i Danmark, Vesteuropa, Nordamerika eller Australien.
  • En låner kan højest låne smykker til en samlet værdi af 50.000 kr. ad gangen.
  • Låneperioden kan ikke overstige 2 måneder pr. lån. Overskrides denne frist, dækker Statens Kunstfonds forsikring ikke længere lånet.
  • Forsikringen gælder ikke ved uærlighed omkring lånet, ved udlån af smykket til andre end godkendte ansøger eller ved uforklarlig bortkomst af smykket.

Hvad siger brugerne om ordningen?
Læs interviews med brugere der har lånt smykker, og få inspiration til hvordan du kan bruge ordningen
Læs interviews
Powered by eMuseum
Udskriv
Forstør tekst
Læs tekst højt